Loading...

Har du tænkt over hvorfor det er så pokkers nødvendigt for dig at få dit daglige kosttilskud? Ved du hvorfor det er noget, vi er så optaget af hos Kastberg Trivsel Tryghed Transformation?

Så skal jeg fortælle dig det. Det handler jo selvfølgelig om din trivsel og om din transformation. Men mest af alt om din trivsel.

Det handler om, at vi ved, fordi vi har prøvet det på egen krop, hvilke konsekvenser det har, hvis man er i underskud for vigtige vitaminer og mineraler.

Det er ikke uvæsentligt at få dækket sit behov for D og B vitaminer. Gør vi ikke det, bliver vi triste, sure, demotiverede. Og så bliver vi maste af livet og livets krav. Både dag og nat bliver til mareridt. Og så, ja så bliver hverdagens opgaver, rutiner, pligter og projekter uoverskuelige. Den onde spiral starter. Derudover skal D-vitamin bruges til at danne knogler. Skelettet skal bære os igennem livet. Vi bør altid sørge for at styrke vores knogler, så vi i kan stå stærkt, også hvis vi vælter. For at opnå dette er det vigtigt at motionere og spise en kost, der er rig på calcium og D-vitamin. Vitaminpiller, der indeholder D-vitamin, bidrager til normal optagelse og udnyttelse af calcium og fosfor. D-vitamin bidrager også til normalt calciumniveau i blodet samt til at vedligeholde normal muskelfunktion og normale knogler.

Mangler vi så samtidig jern bliver vi trætte, udmattede og presses helt ind under gulvbrædderne. Og måske bliver vi tilmed konstant syge, eller småskranter bare hele tiden. Det kan være fordi vi ikke får nok C-vitamin. Hud, hår og negle kunne være smukkere, kunne hele bedre ved skrammer. Hår og negle sundere, stærkere, tykkere. Det kan være fordi man ikke får zink nok igennem kost og kosttilskud. Det kan være mangel på A-vitamin, B1, B2, B3, B5, B6, B8, B12 eller E-vitamin. Vidste du for øvrigt at både A-vitamin og zink, begge bidrager til at vedligeholde et normalt syn? C-vitamin bidrager også til normal dannelse af kollagen, der eksempelvis har betydning for hudens, blodkarrenes, tandkødets og tændernes normale funktion.  Et vigtigt vitamin til kroppen både indvendig og udvendig. C-vitamin er ikke blot vigtig for at styrke vores immunforsvar. Det er også vigtigt for dannelsen af collagen. En af kroppens vigtigste byggesten og udgør en tredjedel af alle kroppens proteiner. Dét collagen der dannes i kroppen, danner nemlig grundfundamentet for blandt andet dine muskler, knogler, blodkar og sener. Vores led og sener er afhængige af brusk, for at kunne fungere optimalt. 

Kommer det her som en overraskelse for dig? B5 bidrager til et normalt energistofskifte og den mentale ydeevne, altså evnen til at tænke og lære nyt. Og B6- og B12-vitamin bidrager til normal psykologisk funktion og til at mindske træthed og udmattelse?

Og det kan ikke siges nok gange: Zink det mageløse mineral, der bidrager til normal kognitiv funktion. Den kognitive funktion omfatter hukommelsen, koncentrationsevnen og evnen til at løse problemer.

 

Mineraler med stor power.

Vi har brug for mineraler for at være i trivsel. Lidt men godt. Mineraler er livsnødvendige, da vi ikke selv kan producere dem. Blandt mineralerne vi har behov for, er altså zink, der bidrager til at vedligeholde normalt hår, normal hud og normale negle. Zink bidrager foruden til normal frugtbarhed og reproduktion, og til at opretholde et normalt testosteronniveau i blodet. Vi bliver lidt ved zink. Det er simpelthen så vigtigt et mineral. Zink er et livsvigtigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 2-4 g zink, som findes i alle celler, særligt koncentreret i knogler, hud, muskler, de røde blodlegemer og prostata. Samt i lever, nyrer, kirtler, hjerne, kønsorganer, hår, negle og øjne. I mere end 180 enzymprocesser indgår zink. Zink er en forudsætning for optimal udnyttelse af jern og A-vitamin. Vitamin B6 hjælper på optagelsen af zink, kalk, fosfor og citrusfrugtsyre.

Det anbefales at vi får 15 mg zink dagligt. Igennem en gennemsnitlig varieret kost får vi kun 8,5 mg. For ældre, +50 år, stiger behovet for zink med over 50 %. Når vi er stressede, udskilles zink og øges når vi er psykisk stressede, har svære forbrændinger, har stærk svedafsondring, hudsygdomme som psoriasis, diabetes og ved visse nyrelidelser. Noget medicin øger udskillelsen af zink.

Mennesker med et stort alkoholforbrug har ofte zinkmangel. Sukker forbruger zink. Og en kost med et ekstremt højt fiberindhold, kan forringe optagelsen af zink. P-piller og uorganiske jerntilskud kan også forringe optagelsen.

Vi har brug for zink, fordi det er en vigtig faktor, når vi taler knoglevækst, sårheling. I Kastberg Trivsel Tryghed Transformation kan vi ikke sige tydeligt nok, at zink også har at gøre med dårlig vækst hos børn, og indlæringsvanskeligheder og ordblindhed kan have være betinget af zinkmangel (https://sund-forskning.dk/artikler/zink-0/).

Men det er ikke kun børn, der har behov for zink. Mandfolk, zink er også for jer! I SKAL tage zink, hvis I ønsker at forhindre eller i hvert fald udskyde tidspunktet for prostataforstørrelse. Og ikke nok med det. Sædkvaliteten, der er ringe, sterilitet og impotens kan skyldes zinkmangel. Vidste du f.eks. at alle mænd, uanset alder mister 2 mg zink pr. sædudtømning. Hvis du spiser en gennemsnitlig varieret kost, og har udtømning hver dag, er du således nede på under det halve af det anbefalede…

Menstruationsproblemer kan også skyldes zinkmangel. Vores mentale velvære og psykiske balance er afhængig af zink. Har vi zinkmangel kan vi være præget af irritabilitet, lav stresstærskel og tristhed. Mange der har været igennem gentagne slankekure, har zinkmangel. Af de mere end180 enzymprocesser, hvor zink indgår i, er fordøjelsesenzymer nogle af dem. Fordøjelsesbesvær kan skyldes zinkmangel.

Andre mangelsymptomer er træthed, nedsat muskelstyrke og udholdenhed, hårtab, skældannelse, diarré, hvide pletter i neglene og nedsat nattesyn. Zinkmangel er en faktor ved udviklingen af visse nyre-, lever- og gigtlidelser samt ved osteoporose, epilepsi, kræft og demens.  

Hvor findes det? Zink findes i hvedekim, sesamfrø og andre frø og nødder, i kød, indmad og fisk, i korn, brune ris og bønner, desuden i ost og mælk samt i en lang række grøntsager, frugt og bær. Brune ris indeholder fem gange så meget zink som polerede ris. 100 gram sesamfrø indeholder 8 mg zink. 100 gram havregryn indehold 3 mg zink. 100 gram leverpostej indehold er 2,3 mg zink og 100 gram kalkun indeholder 2,6 mg zink.  

 

Hvor meget har man brug for? Spædbørn og børn op til 3 år: 5-7 mg Børn op til 12 år: 7–11 mg Børn fra 12 – 14 år: 12–15 mg Voksne: 15 mg Gravide og ammende: 20–25 mg Sportsudøvere: 20–30 mg  

 

Det er ret meget havregryn, leverpostej eller kalkun man skal spise for at få dækket sit daglige zinkbehov.

 

(https://sund-forskning.dk/artikler/zink-0/)

 

 

 

God nattesøvn er en forudsætning for trivsel.

 

Hvis man har mangel på vigtige næringsstoffer, kan det også være grunden til, at du sover elendigt. Vitaminer og mineraler, der beroliger nervesystem og muskler B-vitaminer (f.eks. B6-vitamin og folinsyre), zink og magnesium. Oplever du afbrudt og dårlig søvn kan det være, du skulle tage et tjek op på om du får nok magnesium og zink.

For at kunne danne søvnhormonet melatonin, er det simpelthen nødvendigt at de rette næringsstoffer er til stede.

Selvom vi selv danner melatonin, skal der være de rette næringsstoffer til stede. En af dem er aminosyren tryptofan. Ud fra tryptofan kan vi danne først serotonin (hormon, der giver os velvære og godt humør) og herudfra melatonin. I denne omdannelse skal du bl.a. bruge de førnævnte vitaminer og mineraler: B6-vitamin, folinsyre og zink.

Optagelsen af B-vitamin skal altid tages som et B-vitaminkompleks, da de støtter hinanden i at blive optaget af kroppen.

Når vi nu er i optagelsen af vitaminer og mineraler, så husk at C-vitamin støtter optagelsen af jern.

Lidt populært sagt, kan man sige, at vi er nødt til at tage en multivitaminpille. Vi skal se multivitaminpillen som et stort symfoniorkester. Tager vi violinerne ud, og lader dem spille alene, er det en tam oplevelse. Og nogle gange lyder, det som når man trækker en kat i halen. Men lader man alle instrumenterne spille op imod hinanden, får vi netop en symfoni. De spiller så at sige hinanden gode. Sådan er det også med vitaminer og mineraler.

Ganske kort: 

Krom, der bidrager til at vedligeholde normalt blodsukkerniveau. Og jern, der blandt andet bidrager til normal kognitiv funktion (hjernens processer, der omhandler tænkning, viden og information) og til normal ilttransport i kroppen.  Selen, der bidrager til normal dannelse af sædceller 

Vi går rigtig meget op i sundhed. Vi tror på, at kosten har stor betydning for ikke bare din overlevelse, men din trivsel, tryghed og transformation. Derfor er det vigtigt at vi på vores hylder i butikken i Skælskør fører det bedste af det bedste af vitaminer, mineraler og sunde fedtsyrer. Udbudet er stort. Men i vores lille provinsby er efterspørgslen ikke helt så stor som i større byer. Derfor prioriterer vi ikke at have helt så mange produkter på vores hylder. Simpelthen fordi vi ikke går ind for "madspild"

Igennem mange, mange år har vi selv taget kosttilskud. Vi spiser sundt og varieret, og alligevel er kosttilskud en ret stor det af vores liv. Det er det fordi vi ved, at den intennsive dyrkning af jorden i dag gør, at vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer ikke udvikles nok i afgrøderne. På et kursus har jeg blandt andet lært noget så skræmmende, at indholdet af kalk i broccoli på bare 25 år er halveret. Det er uhyggeligt. At dyrerne ikke får nok B12 vitamin igennem deres naturlig kost, til at det i deres omsætning kan blive til B12 vitaminer, vi mennesker kan optage i store nok mængder. Og endnu mere skræmmende er, at den vejledende mængde vitamin og mineral der på vitaminpilleglas, står vi skal have, baserer sig på en undersøgelse tilbage fra 1936. En undersøgelse, der blev lavet for at finde ud af, hvor meget kosttilskud, der skulle tilføres soldaters feltration for at de kunne overleve. Overleve! ikke noget med at være i trivsel. Ikke noget med at tale om sundhed.

Multivitaminpiller er ikke bare multivitaminpiller. Pris og kvalitet hænger sammen. Vi forhandler kosttilskud fra forskellige producenter. Selv har vi taget aktiv stilling til hvilke vi spiser. Og det er dem, der er den største optagelsesprocent på. Alt andet tænker vi, er at hælde pillerne ud ad vinduet. 

Kosttilskudene fra Forever Living har en optagelsesprocent på 90%, og overgås ikke af andre. Nogle præperater har en optagelsesprocent på kun 10%.  Med andre ord, svarer det til at, hvis jeg har et glas med 100 vitaminpiller, så vil de 90 af dem blive direkte optaget i min krop, hvis jeg vælger Forever. Hvis jeg vælger et billigt præperat med 100 piller i, vil det svarer til at jeg kun får glæde af de 10, og de sidste 90 piller, smider jeg direkte i skrldespanden.  Jeg smider heller ikke penge i skraldespanden!

Forevers kosttilskud indeholder ikke bare vitaminer og mineraler, men aktive stoffer, der hjælper til optagelsen af. Ingen unaturlige ting i. I forevers kosttilskud er der bær i, fordi de naturlige C vitaminer bidrager bedre til optagelse af f.eks. jern, end kunstigt fremstillet. Det koster selvfølgelig noget ekstra i produktionen. Men - jeg vælger primær økologi, fordi jeg ikke vil fylde mig med unødig kunstigt fremstillet kemi. 

Flere af Forevers kosttilskud indeholder bl.a, lycopen. Lycopen kan hæmme de negative påvirkninger fra oxidativt stress og dermed beskytte mod oxidering af kroppens fedtstoffer. Og ikke nok med det: Indtag af lycopenrige fødevarer reducerer risiko for prostatakræft, skriver de i "Evidensgrundlaget for danske råd om kost og fysisk aktivitet" fra DTU Fødevareinstituttet i 2013. Lycopen findes forøvrigt i tomater - når de har været udsat for opvarmning!

For os er det interessant at skabe løsninger, der passer specifikt til vores kunder. Vi tager altid udgangspunkt i dit behov, dine problemstillinger. Vi vil gerne hjælpe dig og din familie til at skabe de bedst mulige vilkår for jeres trivsel, tryghed transformation. Vi vil simpelthen give dig det bedste af det bedste.

Vi ved også, at I en travl hverdag, er det bare ikke altid, at det der med at komme forbi et sted, hvor man kan få rådgivning om vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer, er det der ligger nemmest for. Vi er også bare mennesker, der fra tid til anden glemmer den del af sundheden - og så bliver det træls. Og det tager bare tid at komme oven på igen.

Derfor vil vi gerne tilbyde din familie en løsning på det problem. Og aller helst før et underskud på vitamin- og mineralkontoen bliver noget du og din familie fysisk eller mentalt kan mærke.

Vi tilbyder forskellige abonnementsløsninger på kosttilskud. Jeg ved af gode grunde ikke, hvad der er vigtigst for dig. Men, hvis det var mig og min krop...

Jeg skal behandles som verdens fineste galophest - og derfor skal jeg have det bedste af det bedste, fordi jeg hver dag skal præstere. Jeg har besluttet mig for, at jeg skal blive mindst 104 år gammel, og vil have et liv uden alderdomsrelaterede skavanker, uden knækkede knogler og jeg vil have et sundt mentalt helbred, hvor jeg oplever trivsel. Basta. Bum. Det står ikke til diskussion. Ingen kunne vel finde på at smide dårligt brændstof i motoren på deres dyre, dyre bil?

Med den indstilling må jeg nødvendigvis sørge for en temmelig sund livsstil. Og fyldt med livsglæde. Det betyder for mig motion, sund mad, ikke afholdenhed men moderat forbrug af alkohol, søde sager, kaffe og sodavand. Jeg ryger ikke - og jeg er på ingen måder "hellig". Men jeg tager mine kosttilskud bevidst valgt. Jeg vil have 90 % udnyttelse af det jeg betaler for. Og jeg kan altså mærke forskellen og se forskel. Der er forskel på hvordan jeg trives mentalt og fysisk, om det er i en periode helt uden kosttilskud. Så har jeg det med at rage sygdomme og betændelsestilstande til mig. Om det er billige eller dyre præperater. Når det er de dyrere præperater oplever jeg bare bedre trivsel.

Vi har valgt, for vores kunder, at det der med kosttilskud, det skal altså være en nem løsning. Derfor har vi lavet en række pakkeløsninger. Der er løsninger for mænd, kvinder, unge, børn. Der er tænkt på sammensætningen af vitaminer og mineraler for en super optagelse og udnyttelse.

På Foreverpakkerne giver vi fra 10-20% rabat. Alle pakkerne er naturligvis inkl levering. På Foreverprodukter giver vi 90 dages fuld returret - uanset hvor mange vitaminpiller I har taget.

Hvis du har lyst til at tegne et abonnement er der 3 måneders binding, og du kan til hver en tid opsige dit abonnement til den 1. i måneden med 1 måneds varsel.

 

 

 

Vores kunder fortæller os, at pris og kvalitet hænger uløseligt sammen. Og vi bliver så glade, når kunder kommer ind i butikken, og videregiver erfaringer med præperater. F.eks har vi en kunde, der er så begejstret for NaturDrogeriets Super-B-comlex, at vi måtte bestille 6 glas hjem til hende.

Andre kunder kan ikke undvære Solarays vitaminer, og andre sværger til Berthelsens. 

Læs mere her om kosttilskud Eller læs mere om sundhed her

 

Kosttilskud er en oplagt måde at få tilført flere vitaminer og mineraler på ved siden af den daglige diæt - selvom det dog aldrig vil kunne erstatte en sund og varieret kost fuldt ud. Alligevel kan du med de rigtige kosttilskud skabe gode betingelser for at genoprette en sund balance i din krop, der bl.a. vil kunne mærkes på et højere energiniveau eller et boost af immunforsvaret.

Lær mere om kosttilskud her