Hvad er trivsel?
Trivsel handler for os om den oplevede velbefindende. Et liv uden smerte. Hverken fysisk eller mentalt. Et liv med overskud, gåpåmod og glæde. Og i særdeleshed om man er i stand til at kunne klare hverdagen. Ikke bare på skrømt, men klare sig godt og udvikle sig som man skal. God trivsel betyder for os, at en person kan være i samspil med omgivelserne og aktivt deltage fx med mulighed for indflydelse. Vi lægger vægt på, at trivsel også er trivselsfremmende vilkår, fx med hensyn til materielle forhold og uddannelses- og kulturtilbud. Og ikke mindst et fokus på graden af opfyldelse af egne forventninger, udleve sine drømme og talenter fuldt ud.
Det er vores opfattelse, at hvis man ikke er i trivsel, er man mindre tryg, og det er rigtig svært at skabe de forandringer man gerne vil.
Vi vil gerne hjælpe dig til trivsel, tryghed og transformation
Vores filosofi er, at hoved og krop hænger sammen i en større helhed. Vi tror, at kroppens indre og ydre ligeledes hænger sammen. Og vi tror på, at de nærmeste pårørende er verdens vigtigste hjælpere til mennesker i mistrivsel. Vi ved at forældreskabet er verdens vigtigste håndværk. Men det er også verdens sværeste håndværk. Især i de tilfælde, hvor der tilstøder uventede udfordringer. Og hvor udfordringerne svinger fra dag til dag.
Vi har erfaret gennem et langt liv som forældre og i det specialpædagogiske felt, at der er forskel på de udfordringer og problematikker man støder på. Derfor er vores tilgang til dig, dit barn, eller din veninde forskellig fra hinanden.
Nedenfor kan du læse om nogle af vores forslag til, hvordan vi sammen skaber den transformation, den enkelte kunde har brug for.
Nogle har brug for decideret relations- og trivselsterapi i form af terapeutiske samtaler. Men her viser det sig ofte, at der også kan være brug for at se på relationen i familien. Her bruger vi ofte rollelege og strukturerede opgaver som familien stilles, for herved at kunne lave bittesmå justeringer med enorm stor effekt.
Det viser sig ofte, at der er tankemønstre eller adfærdsmønstre, der er behov for at kunne give slip på. Lade være fortid, for at kunne træde ind i fremtiden. Som jo allerede er i næste øjeblik. Her bruger vi æteriske olier, massage og magnetterapi til at hjælpe dig på vej. Det kan du læse mere om her