Loading...

 

Velkommen til vores behandlinger, som alle bliver forestået af Kamilla.

Når du kommer til behandling bydes du på en kop te, og får pladsen med den smukkeste udsigt over Skælskør Nor.

Her starter vi en samtale om dig!

Hvad mon jeg kan hjælpe dig med? Du "byder op til dans".

Nogle fortæller om livets store begivenheder; det der fylder mest lige nu, det der har fyldt rigtig meget i livet. Ofte er det smertelige begivenheder, som har haf stor betydning for det mentale helbred.

Nogle hæfter sig ved, at livet har budt på en masse fysiske skavanker.

I min forståelse, mit menneskesyn, der hænger vi sammen som hele mennesker. Krop og psyke hænger sammen uløseligt. Ellers ville vi alle sammen være blevet udstyret med en lerkrukke, som vi kunne have vores hjerne i. Eller have hovedet siddende på en kæp. Det er der jo ingen der har!

Når vi sidder og snakker sammen, danner jeg hurtigt et overblik over hvad dit livstema er. 

Det kunne være, at du har været udsat for grænseoveskridende handlinger urimeligt mange gange. Du har brug for at lære at sige fra, uden at skulle ignorere, uden at skulle sige pyt, uden at skulle acceptere, at andre nedværdiger dig. 

Det kunne være, du har et livstema, der siger flygt fra alt. Også dette skal være slut. Jeg kan lære dig ikke at stikke halen mellem benene og flygte, men derimod vælge med stolthed, hvem du vil være sammen med, og hvem du ikke vil være sammen med.

Det kan være dit livstema er usikkerhed på dine egen valg, din egen dømmekraft. Løsningen på det problem ligger i at lære dig at balancere uden at snuble, turde tro på dig selv,

Kroppens fysiske skavanker fortæller ofte mig, hvad der er galt med din mentale tilstand. 

Skulder/nakkespændinger - du har alt, alt for mange byrder at bære på dine skulder. Stress, bekymringer. Dem skal vi da have lettet, så du kan slippe af med hovedpine og migræne.

Bihulebetændelse er som oftest et udtryk for massiv og forstenet sorg. Hvad er du ked af? Ofte skal vi langt tilbage til barndommen, til svigt, til tab, til håbløshed for at finde den ubalance. Når den er frigivet, løsner smerten sig, og snotten får frit løb.

Blærebetændelse ser jeg oftest som en tilstand af vrede og eller sorg, tårer der ikke er blevet grædt, og så skal de ud igennem blæren. Det gør pokkers ondt. Ofte når jeg masserer ned langs rygsøjlen på blæremeridianen, får jeg fat i chok, kriser og traumer. Heldigvis kan disse forløses, og smerte og spændinger slippe.

Det sker i næsten hver eneste massage, at jeg oplever, at min hals strammer sig sammen, at jeg får ondt i halsen. Pludseligt og kortvarrigt. Når jeg spørger kunden om han eller hun har smerter i halsen, siger hun/han altid ja. Hvis ikke jeg får et ja, får jeg et ja til, at det ofte kan være svært at fortælle sin sandhed. Efter lidt kort og kærlig behandling forsvinder smerten fra min hals, og endnu bedre fra kundens. Og sandhederne vælter ud ad skabet. 

Ofte får jeg et stik, et jag i min achillessene under massagen. Så ved jeg vi skal have fat i noget, der rimer på vrede og tilgivelse, der ikke er blevet givet endnu. Galdeblæremeridianen rummer disse følelser og ramler ind i achillessenen. Smerter her har bestemt ikke altid at gøre med en overbelastet fod. Meget oftere en overbelastet galdeblæremeridian med indstængt vrede. Jeg forløser denne følelse med æteriske olier fra doTERRA, oftest Forgive og healer, manifesterer ind i kunden at vreden kan slippes.

Første, anden og tredje gang at denne scene udspiller sig, bliver man overrasket. Men efterhånden er det normalen, og jeg forbinder det med noget euforisk, noget smukt:

Når jeg healer galdeblæremeridianen og lungerne, kan jeg til at starte med som regel mærke en yderst spændt galdeblære og en meget overfladisk vejrtrækning. Pludseligt slipper det. Jeg kan tit se det i ansigtet på kunden, der ligger på briksen. Se en meget anspændt mine blive til et afslappet ansigtsudtryk. Ofte grædes der. Ofte kommer der et par dybe vejrtrækninger efterfulgt af smil og en helt anden stemmeføring.

Når jeg healer lungerne forløser vi sorg sammen. Det er lige så tit mig, der må fælde en tårer, som kunden på briksen. Det er ikke mine tårer, jeg græder, men kundens der letter og slipper igennem mig.

Jeg bruger konsekvent æteriske olier fra doTERRA til at opnå den magi, den løsning på et specifikt problem en kunde har.

Og jeg må bare sige, at jeg er stolt. Det er magi. Det her er noget af det der sker i Heksens Alkymiværksted:

* når en kvinde efter anden behandling fortæller mig, at den diarré hun har haft igennem 2 år, flere gange dagligt, er pist væk allerede dagen efter første behandling. 

* når en kvinde fortæller mig, om noget hun har skammet sig over, været så flov over i mere end 30 år, at hun ikke kunne falde i søvn, når hun så kommer og fortæller mig, at nu har hun ikke længere svært ved at falde i søvn, og hendes skyld og skam er forduftet.

* Når en teenager lever i angst, og efter kun én behandling mærker markante forbedringer, og efter 5 gange er rask.

* Når en gammel mand med eksem, der er forsøgt behandlet i årevis uden held, kan vise en eksemfri krop frem. For mig giver det så god mening, når man kender historien om sorg, en dårlig lungefunktion, og en viden fra kinesisk medicin om at hud, lunger og sorg hænger sammen.

* Når en kvinde med fibromyalgi ikke kan bevæge sig på grund af smerte, får behandlet sin angst, sine sår, chok og traumer, og så kommer igen og igen, og fortæller hvor dejligt livet nu er, med markant mindre smerte.

* Når unge ikke kan sluge medicin, og efter blot en behandling kan. Der er mange måder at vise, man er angst for livet. 

* Når en ung er rædselsslagen for at køre med bus, handler det om i dette tilfælde, at være bange for livet, og bange for at sætte bussen i gear og køre derudad. Jeg bliver så lykkelig, når jeg får en selfie fra en bustur. 

Så ved man, at der er magi i heksens alkymiværksted.